INVITATION TIL RECEPTION
Siden starten af 2018 er det gået stærkt på Fabriksvej 3. Med tilgangen af Henrik Høj som ny daglig leder og salgschef, har vi haft gang i mange nye initiativer for at sikre, at vi mange år frem fortsat vil være en god og attraktiv samarbejdspartner for vores nuværende og fremtidige kunder.
Fra butik til showroom
Som noget af det første, satte vi gang i en ombygning og omstrukturering af vores lokaler, så det i dag er et showroom, der præsenterer de mange produktgrupper vi tilbyder vores kunder og som præsenterer vores leverandører på bedre vis.
Nye medarbejdere
Vi har tilført nye erfarne medarbejdere til virksomheden, der i dag tæller tre erfarne salgs- og konsulentprofiler, som med en proaktiv tilgang til markedet og vores kunders behov, skal føre AugustErhverv & Sport succesfuldt ind i en ny æra.
Vi håber I vil komme forbi og byde velkommen til Henrik Høj, Marcus Thor Poulsen og Morris Nartey.
Nyt navn
Senest har vi pr. 1. august valgt at skifte navn til August Erhverv & Sport, for det er ikke kun ”firmatøj” vi står for. Med stærke leverandører i ryggen, ønsker vi at være den foretrukne leverandør og sparringspartner, når det gælder erhvervsbeklædning, profiltøj, profileret sportstøj og firmagaver. Vi er fortsat en stolt del af Mr August i Stjernegade, der er med til at gøre det muligt at levere et bredt udvalg til alle brancher.
Vi glæder os til at se dig
Som god ven af huset, håber vi, at du har lyst til at komme forbi til en hyggelig og inspirerende eftermiddag på Fabriksvej. Flere af vores leverandører kommer forbi og giver smagsprøver og inspiration på nye kollektioner og produkter.
Tilmelding sker via formularen nedenfor.
Læs mere og tilmeld dig på https://www.augusterhverv.dk/reception
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Bedste hilsner
John Brødbæk & Henrik Høj